Denne side anvender cookies for at fungere optimalt.
Du kan læse mere om hvilke cookies butikken anvender i vores artikel om cookiepolitik.
Klik nedenunder for at vælge, eller fravælge, cookies.
Find produkt
 

Overvejer du at købe en ovn?

Hvilken keramikovn skal jeg vælge? Hvilken glasovn skal jeg vælge? Og hvor gør jeg den bedste handel på både kort og langt sigt?

Spørgsmålene er mange, når der skal investeres i en ny glas- eller keramikovn, som du skal have glæde af i mange år. Ud over beslutningen om, hvilken type og model, det skal være, er pris og service efter salg også vigtige parametre at tage med i overvejelserne. Som bruger er det problematisk, hvis noget driller eller går i stykker: Er der hjælp at hente hos forhandleren, eller er du (mere eller mindre) overladt til dig selv? Har forhandleren den knowhow og de ressourcer, der skal til for at komme dig til undsætning, hvis der opstår problemer? Hvordan er jeg stillet, hvis forhandleren går konkurs?

Hos Anla Glas har vi siden 1993 leveret hundredvis af ovne til både små og store værksteder, glaskunstnere og keramikere samt til store danske industrivirksomheder med behov for en høj grad af driftssikkerhed og adgang til service efter salg. Vi gør os umage for at vores kunder skal være tilfredse og er stolte over, at vi får vurderingen ”fremragende” på Trustpilot.

Som en af de største forhandlere af ovne til glas- og keramikbranchen i Danmark, køber vi ind, så vi kan tilbyde attraktive priser og vilkår. Vi er i løbende dialog med producenterne om nyheder, forbedringer og reservedele mv. og følger markedet for glas- og keramik tæt.

Vi har vores eget fuld service ovnværksted i Silkeborg, som ledes af ovnspecialisten David Taylor. Som kunde hos Anla Glas er vi dér - ikke kun i den fase, hvor ovnen skal købes og leveres - men i høj grad også i mange år bagefter, når daglig drift, vedligeholdelse og reparationer bliver aktuelle.

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dit ovnbehov. Vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig til den rigtige løsning på både kort og lang sigt.
Royal Copenhagen logo

"Vi har igennem årene købt flere ovne hos Anla Glas. Vi sætter pris på at
de forstår vores behov og ved, hvad der er vigtigst for os. Vi betragter
dem i høj grad som en kompetent servicepartner, der er med til at sikre
vores forretningskritiske oppetid og høje kvalitetskrav i
fremstillingsprocessen af Flora Danica"


Henrik Nielsen, Facility Supervisor
Royal Copenhagen (en del af Fiskars group)